Velkommen til et fuldstændigt gennemrenoveret hus i hyggelige Bellinge - et stenkast fra Odense. Huset er lige til at flytte ind i og er derfor perfekt til jer som ikke gider renovering og evindelige hængepartier. Boligen er opdelt i en stueetage og en stor disponibel kælder, hvor hver afdeling.. Læs mere...
Velkommen til et fuldstændigt gennemrenoveret hus i hyggelige Bellinge - et stenkast fra Odense. Huset er lige til at flytte ind i og er derfor perfekt til jer som ikke gider renovering og evindelige hængepartier. Boligen er opdelt i en stueetage og en stor disponibel kælder, hvor hver afdeling rummer 96 lækre kvadratmeter - samlet får I derfor 192 anvendelige etagemeter, med toilet og bad på begge etager. Huset er oprindeligt fra 1959, men er renoveret løbende i 2022/2023, hvor enhver detalje er udskiftet og moderniseret. Her er renoveret med æstetik og funktionalitet for øje, men også de skjulte nødvendigheder som rørføring, isolering, vvs-løsninger osv. er splinternyt og fremtidssikret. Det samme er husets tag. Der er desuden monteret blødgøringsanlæg i 2022 samt der er monteret ventilatorer med varmegenvinding i kælderens opholdsrum, bryggers og badeværelse i 2023. Hele stueetagen har gulvvarme og smukke gulve i form af sildebensparket og store kvadratiske klinker. Denne etage rummer en lys og luftig entré, et stort soveværelse og et værelse - begge med indbyggede skabe og et lækkert badeværelse der er holdt i en lys og moderne indretning. Det centrale opholdsmiljø binder boligen sammen på fineste vis, og arealet danner den perfekte ramme for det gode familieliv. Her får I et udsøgt køkken-alrum der ligger i åben forbindelse med stuen. Køkkenet er opført i 2022, af mærket Svane og indeholder bl.a. sort Quooker og hvid loftsemhætte. Her er masser af plads til et spisebord, hvor man let kan forestille sig børnene lave lektier, mens aftensmåltidet tilberedes og i stuen er der god plads til en sofaafdeling, hvor der kan slappes af. Overalt er her lyst, og især det store vinduesparti i stuen lukker masser af lys ind, foruden udsigt til den nærliggende skov. Om sommeren er det bare at skyde dørene til side, så fungerer terrassen som et ekstra rum på ca. 38 m2. Kælderen har egen indgang og indeholder stort og lækket bryggers med flotte klinker, masser af opbevaringsmuligheder og plads til vaskefaciliteter, et moderne badeværelse med de samme flotte klinker som i bryggerset, lyst inventar, væghængt toilet og bruseniche. Derudover har kælderen flere gode disponible rum og mulighederne her er mange. Måske har I altid drømt om en krostue, et krea-rum, eller bare en gæsteafdeling? Kælderen har desuden nye radiatorer og gulvvarme i badeværelset.Haven er ligeledes let at gå til; der er ikke meget at passe ud over at slå græs og klippe en smule hæk, og dermed er der jo lejlighed til at sludre med naboerne, som er søde og bidrager til, at kvarteret er godt at bo i. Huset ligger tæt på Bellinges 3 skoler (som tæller både fri- og folkeskoler), tæt på stisystemet (der fører direkte til Odense centrum), Odense Å, offentlig transport og indkøbsmuligheder.Denne bolig skal ses! Kontakt os for en fremvisning... Læs mindre...